Andreas Hoff er læge og arbejder for tiden i turnus på Hillerød Hospital, på medicinsk afdeling.
Gennem de seneste år har han beskæftiget sig meget med formidling af sundhed, blandt andet som lægelig rådgiver på en brevkasse for unge, der har spørgsmål om sex, følelser og krop.
Derudover har han arbejdet i det psykiatriske system gennem flere år, og har arbejdet med alkoholmisbrug, dårligt selvværd, depression, stress, mennesker der har været udsat for seksuelt misbrug og stofpsykoser.
Andreas har erfaring inden for undervisning og formidling af sundhedsstof, og brænder for at oplyse om sundhed på en måde der er baseret på hvad man rent faktisk fra videnskabeligt hold ved, som samtidig er sjov og fuld af humor.
Det er nemlig en misforståelse at det skal være kedeligt at leve godt og sund, såvel fysisk som psykisk – og det hænger i øvrigt uadskilleligt sammen.
Nyeste kommentar